ISAKS BRUD!

Et lille overblik over 1. Mos. 24 : 1-67.

Beretningen i førnævnte kapitel er forbilledligt profetisk.

1. Abraham er et forbillede på Kongen som ville forberede brylluppet for Sin Søn (Matt. 22:2).

2. Tjeneren er et forbillede på Den Hellige Ånd som ikke taler af sig selv, men tager af det som er fra brudgommen og vinder bruden. (Joh. 16 : 13-16).

3. Tjeneren er et forbillede på Den Hellige Ånd som udruster bruden med gaverne fra Brudgommen. (Gal. 5:22, 1. Kor. 12: 7-11).

4. Tjeneren er et forbillede på Den Hellige Ånd som fører bruden frem til at møde Brudgommen. (Joh. 16 : 5-[14]-15, Róm. 8:11).

5. Rebekka er et forbillede på menigheden, de som er kaldet ud som en ren jomfru for Kristus. (1. Mós. 24:16, 2. Kor. 11:2, Ef. 5 : 25-32).

6. Isak er et forbillede på Brudgommen som bruden ikke har set, men som hun elsker ud fra tjenerens (Hellig Åndens) vidnesbyrd. (1. Pæt. 1:8).

7. Isak er et forbillede på Brudgommen som går ud for at møde og tage imod sin brud og bringe hende ind i Sin himmelske teltbolig. (1. Mos. 24:65, 1. Tess. 4 : 14-18, 1. Mos. 24:67, 1. Mos. 5:24).

Lidt om det kristne ægteskab med udgangspunkt i 1. Mos. 24:3:

Så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himmelen og jordens Gud, at du ikke skal tage en hustru til min søn blandt døtrene til kana’aneerne, som jeg bor iblandt.” [Sammenlign med ”1. Mós. 27:46 og 1 Mós. 28:1”].

Budet om, at kristne kun må tage kristne til ægte, går som en rød tråd gennem hele skriften. Her er nogle få eksempler ud af mange fra Det Gamle Testamente: ”5. Mos. 7 : 1-6, 1. Kong. 11:4, [Esra 9, sammenlign med 1. Mós. 26 : 34-35], Dom. 3 : 1-8”.

Et par eksempler fra Det Nye Testamente: ”1. Kor. 7:39, 2. Kor. 6 : 14-18.” Dog gør Paulus en undtagelse der lyder således:

Til dem som er gift har jeg dette bud, ikke fra mig selv, men fra Herren: En kvinde skal ikke skille sig fra sin mand. Men er hun skilt fra ham, skal hun enten fortsætte med at leve ugift eller forlige sig med manden. Og en mand skal ikke skille sig fra sin hustru. (1. Kor. 7 : 10-11).

Til DE ANDRE siger jeg, ikke Herren: Hvis en bror har en hustru som ikke er troende, og hun samtykker i at bo hos ham, da skal han ikke skille sig fra hende. Og hvis en (troende) kvinde har en vantro mand, og han samtykker i at bo hos hende, da skal hun ikke skille sig fra ham. For den vantro mand er helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er helliget ved den kristne broder. Ellers ville jo også jeres børn være urene, men nu er de hellige. Men hvis den vantro skiller sig, så lad ham gøre det. En kristen broder eller søster er ikke trælbundet i sådanne tilfælde, for Gud har kaldet os til fred. For hvordan kan du vide, kvinde, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru?” (1. Kor. 7 : 12-16).

Lige en kommentar til udtrykketDE ANDRE”:

Årsagen til at sådanne situationer opstår hvorved den ene part er troende og den anden part er vantro kan bl.a. være, at f.eks. et ægtepar har levet som vantro i flere år, men så kommer den ene ægtefælle til tro på Jesus Kristus, Guds Søn. Da kan den situationen opstå hvorved den anden part ikke ønsker at tage ved troen og derfor vælger at lade sig skille og derved opløse ægteskabet med stor sandsynlighed for at indgå i et nyt forhold og helst gifte sig igen med en ligestillet, dvs., en vantro. Men her lærer Paulus dette, at hvis den vantro part alligevel vil fortsætte med at leve i dette ægteskab, så er dette i orden og ikke noget galt deri. Paulus siger, at hvis den vantro ægtefælle ønsker at forblive i selv samme ægteskab, så bliver denne vantro ægtefælle helliget ved den troende ægtefælle.

Derimod, hvis nu den vantro ægtefælle beslutter sig for at lade sig skille på grund af sin ægtefælles tro og omvendelse, så er den troende ikke længere trælbunden i dette ægteskab. Den troende kan da (skal ikke, men har lov til) gifte sig igen, men da skal det ske ifølge skriftens bud der siger: ”Blot det sker i Herren!” (1. Kor. 7:39). Dette skal forstås sådan, at i sådan en situation er hovedregelen gældende, at en troende ikke må tage en vantro til ægte og som vi kan se dette så godt belyst samt beskrevet i ”2, Kor. 6 : 14-18”. - ”Hvad samfund har en troende med en vantro?” ~ ”Hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?” (Se også Dan. 2:43). Legeringen holder ikke!

Skriften belærer os også i sådanne situationer, at hvis der er børn involveret i sådanne ægteskabelige situationer hvor kun den ene part er troende, så bliver børnene alligevel helliget ved den troende forælder. (1. Kor. 7:14). Da er disse børn at regne for hellige.

Troende kan ikke lade sig skille og gifte sig igen, seRom. 7 : 1-3”.

I Ham (Jesus kristus) er alle visdommens og kunnskapens skatter ”skjult til stede!”” (Kol. 2:3 ~ Norsk Bibel 88). ~  I hvem (Jesus Kristus) alle visdommens og kundskabens skatte er skjult [til stede]. Det er vigtigt at forstå dette skriftsted rigtigt dvs., at visdommens og kundskabens skatte er ”skjult til stedei Jesus Kristus! Årsagen hertil afslører skrifterne også for os i efterfølgende vers: ”Dette siger jeg, for at ingen skal besnære (bedrage) jer med forførerisk tale". (Kol. 2:4). Meningen med dette er jo, at hvis vi selv ransager skriftene og graver disse perler frem, så kan ingen anden komme og forføre os med en anden lærdom som ikke kommer fra Kristus, fordi vi har selv undersøgt sagen. Folk der ikke selv ransager skrifterne, kan nemt bedrages.

Guds virkelige frelsende visdoms- og kundskabens skatter ligger skjult i de hellige skrifter og må graves frem ved at ransage skrifterne. Der skal virkelig et gennemgribende ransagningsarbejde til for at kunne finde disse frelsende egenskaber som Gud har serveret for os i sine hellige skrifter. (Matt. 13 : 44-46).

 

Menigheden, Kristi Brud, som Gud, himmelens og jordens skaber, vandt Sig med Sit eget blod!” (ApG. 20:28).

 

Vi taler om Guds hemmelige visdom, som var skjult og som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham!” (1. Kor. 2 : 7-9).

 

Elsker du Brudgommen? (Joh. 14:15).